Velkommen til bæverdammen
Bæverenheden er for børn i 0. til 1. klasse.
Bæverne får nye venner, nye færdigheder og udfordret deres nysgerrighed

Hvem er vi?
Bæverenheden er for børn i 0. og 1. klasse. ( Venteliste )
OBS:
Vi har alle de bævere i dammen, som normeringen tillader lige nu og derfor er der venteliste. Hvis vi får 4 ansvarlige voksne, der har lyst at være spejderledere og køre en bæverenhed om torsdagen ( måske 16.15 – 17.15 lige før ulvene mødes ) vil vi elske, at oprette endnu en bæver enhed. For lederinteresse skriv da til Sonja på 21298288
Bæverne får nye venner, nye færdigheder og udfordret deres nysgerrighed
Som bæver kommer man ud i naturen. Gennem leg og fortællinger lærer børnene om fællesskab, samarbejde og lejrliv. I fællesskab bliver de nysgerrige på deres egne evner og deres omgivelser.
Bævermøderne vil være
tirsdage fra 16.15-17.15.
Der vil være mulighed for at de børn der går i SFO i Stensballe kan følges med en af bæverassistenterne over til spejderhuset direkte fra SFO. Det aftales direkte med lederne.
Hos bæverne bliver spejderlivet leget ind og der læres en masse om at passe på dyr og på naturen. Der øves på at være en del af et fællesskab og på at være en god ven. I spejderloven står blandt andet: En spejder er til at stole på, En spejder er hjælpsom.
Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Find oplysningerne under “Kontakt ” lige her.
Hvor gammel skal man være?
Ved spejderårets start i september skal man være startet i 0. eller 1. klasse for at blive bæver.
Hvor og hvornår mødes vi?
Tirsdag fra 16.15 – 17.15
Vi mødes oftest ved vores hytte på Tværvej 11 i Stensballe, lige bagved skolen! Aftal med en leder hvis dit barn skal med “gå-bussen” fra SFO og blive hentet af en enhedsassistent.