
Om os
Foto: Ole Thye Gram
Hvad laver man til spejder?
Vi fokuserer først og fremmest på at komme ud i naturen sammen og uddanne børn og unge til selvstændige voksne. Herefter er der næsten frit spil! Vi laver alt fra bålmad til bivuakker, pilgrimsvandring og pionering.
Hvad koster det at gå til spejder?
Alle i grupperne arbejder frivilligt og kontingentet går derfor udelukkende til materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen, ture og meget merer, der sikrer, at gruppen kan tilbyde gode oplevelser til børn og unge.
2025 er prisen pr. ½ år. 500kr.
Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring når du er til spejder. (når du bærer det røde tørklæde)
Kontingent opkrævet halvårligt hos os i Stensballe og er rullende medlemskab, det vil sige, der automatisk bliver sendt opkrævning på mail for ½ år ad gangen. Man skal ikke melde til mere end den første indmeldelse.
Ønsker du, mod forventning, ikke at gå til spejder længere, kan du udmelde i Medlemsservice. Hvis det driller, skriv da en mail til vores kassér på kassererstensballegruppen@gmail.com
Kontakt Stensballe Gruppe
Tag fat i os, hvis du har brug for at vide mere om Stensballe Gruppe.
Stensballe Gruppe
Vi, i Stensballe, er en del af KFUM-Spejderne og det er vi rigtig stolte af. Vi har, i det daglige, hver vores enhed, men ynder også at lave arrangementer på tværs og sammen med hele gruppen fx. juleafslutning ved kirken eller gruppetur. Vi er en del af Lovring Distrikt, hvor vi også har oplevelser af fællesskabet når der fx. er distriktsturneringer (Her bliver der, på venskabeligt plan, dystet mod de andre grupper i distriktet)
Som spejder får du venner for livet – og udfordringer til hoved og krop
Spejder handler om at forme og udvikle dig som menneske, der er i stand til at gøre en positiv forskel i dit eget og andres liv.
Som spejder lærer du at tage ansvar for din egen personlige udvikling, at vise respekt for andre mennesker og være ansvarlig over for naturen og det samfund, du er en del af.
KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden.
Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber, som er attraktive for flere børn og unge.
Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.
Hos Stensballe gruppen er alle vores ledere frivillige og ulønnede. Vi er ikke-parti-politisk og byder alle velkomne uanset oprindelse, sociale vilkår eller religion.
Vores formål er at bidrage til, at børn og unge lærer at blive selvstændige, får en demokratisk livsholdning, tager medansvar og realiserer deres fulde potentiale.
Spejderbevægelsen er funderet på værdier, man også møder i kristendommen, men vi er ikke en missionerende forening.
Husk at være med på vores facebookside lige her >>>
Du kan også tjekke den overordnede hjemmeside for KFUM ud lige her >>>

